Dale T. Mortensen, Nobelprisen og Dansk Registerdata

Den amerikanske professor Dale T. Mortensen baserede sin forskning på data fra danske registre om arbejdsmarkedets parter, fordi det er nogle af de bedste data om virksomheder og arbejdstagere i verden. Adgangen til troværdige, danske registerdata skulle skabe forudsætningen for at han fik Nobelprisen i økonomi.

En eneståede mulighed

Siden starten af 1970erne havde Dale reformeret den måde, forskere så på arbejdsløshed. Indtil da var arbejdsløshed tænkt som værende frivilligt. Det primære bidrag, Dale kom med, var at formulere en teori om arbejdsløshed, hvor grundstenen var at ikke alt information var tilgængelig (informationsfriktioner). Helt konkret, så vidste arbejderne ikke, hvilke virksomheder der søgte arbejdere, og modsat vidste virksomhederne ikke hvilke arbejdere, der var interesseret i at arbejde hos dem. Det vil sige at matchet imellem et ledigt job og en arbejdsløs var tænkt som en tidskrævende investeringsproces, som både virksomheder og arbejdsløse søgte at danne.

Den væsentligste årsag til at Dale kom til Aarhus var tilgængeligheden af registerdata om ledighedsperioder kombineret med socioøkonomiske oplysninger om arbejdstagere. Ved hjælp af dette data var Dale, sammen med kolleger i Århus såvel som internationalt, i stand til at teste sine teorier empirisk og revidere dem, når det var nødvendigt.

Gode registerdata var grundlag for Nobelpris

I 1998 tilbragte Dale et sabbatår på Aarhus Universitet for at studere et nyt og internationalt unikt register over relationer mellem arbejdsgiver og arbejdertager – Danmarks Statistiks IDA datasæt. På baggrund af disse data er det muligt at modellere og måle fordelingen af lønninger i hele befolkningen, fordelingen af produktivitet på tværs af virksomheder, og den proces hvorved arbejdstagere og virksomheder mødes og matcher over tid. Under sit besøg 1998 påbegyndte Dale projekter med lokale forskere fra Aarhus Universitet med fokus på de unikke danske registerdata.

Fra 2006 arbejdede Dale på Aarhus Universitet, samtidig udviklede Danmarks Statistik FIDA datasættene, der gjorde det muligt at koble virksomhedernes finansielle information på. Dette var et stort skridt fremad og en af hovedårsagerne til at Dale kom til Aarhus igen. I 2010 blev Dale kaldt væk fra sin frokost på Universitetet for at modtage et telefonopkald fra Stockholm, hvori han fik at vide, at han skulle modtage nobelprisen i økonomi sammen med Peter A. Diamond og Christopher Pissarides “for deres analyse af markeder med søgningsfriktioner.”

Forskningen har ændret synet på arbejdsløshed

Alt i alt har Dales studier ændret den måde, økonomerne tænker på arbejdsløshed. Erkendelsen af, at arbejdsløshed ikke nødvendigvis er et valg, indebærer en meget anderledes måde at tilgå problemet på. Studierne fremhæver også forskellige afvejninger omkring forskellige arbejdsmarkedspolitiker, så som arbejdsløshedsforsikring. Hvor der på den ene side er et ønske om at forsikre arbejderen imod indkomstnedgang i tilfælde af arbejdsløshed, men samtidig så introducerer arbejdsløshedsforsikring også, at den arbejdsløse måske ikke søger så meget efter et job, som vedkommende ellers ville have gjort (et såkaldt moral hazard problem).

Skrevet af Lektor Rune Majlund Vejlin, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet