Brugerundersøgelse i Danmarks Statistik
KOR har gennemført en brugerundersøgelse blandt alle aktive brugere af Forskningsservice. Formålet med undersøgelsen var at opnå bedre kendskab til brugernes behov og oplevelser af den service, de modtager, så det fremadrettet kan sikres, at denne er så så god som muligt. Undersøgelsen har fokuserer på temaerne: Service, leveringstid, kvalitet og pris.
Overordnet set er der stor tilfredshed med både kvalitet, service i Forskningsservice mens der er fortsat mindre tilfredshed med leveringstider og stigende utilfredshed med prisen. Set i forhold til 2017 er brugerne blevet mindre tilfredse.
Hent hele undersøgelsen eller hent krydstabeller på brugerkarakteristika
Blandt respondentgrupperne var følgende sammenhænge: Forskere indenfor det samfundsvidenskabelige hovedområder var mere kritiske overfor den generelle service end forskere indenfor sundhedsvidenskab. Forskere med høj anciennitet indenfor registerforskning var tilbøjelige til at være mere utilfredse med den generelle service end forskere med lav anciennitet. Brugere, der er datamanager for en projektdatabase, er typisk mere tilfredse med den generelle service end forskere.
Desuden viser undersøgelsen bl.a., at mange brugere oplever problemer med at få koblet egne datasæt til DSTs registre, at der opleves kapacitetsproblemer på forskermaskinerne samt at brugerne finder Forskningsservice medarbejdere kompetente. I fritekstbesvarelserne vedr. forslag til nye tiltag, efterspørger mange mulighed for at koble registerdata på tværs af Norden.
Undersøgelsen er med små ændringer en gentagelse af tilfredshedsundersøgelsen blandt brugere af Forskningsservice, som blev gennemført i 2017. Svarprocenten var i år på 29,1, hvilket er noget lavere end i 2017, hvor den var 50 %.
Service
Der er gennemgående tilfredshed med service, idet 7 ud af 10 respondenter angiver at være tilfredse eller meget tilfredse med den leverede service af Forskningsservice (i alt 70,8 pct.).
Der er imidlertid sket en forskydning således, at andelen af respondenter i dette års undersøgelse, der angiver at være meget tilfredse, er mindre, mens andelen, der angiver at være tilfredse, er større. Ligeledes er der sket en mindre stigning i andelen af utilfredse på 2 procentpoint.
Leveringstid
Andelen af respondenter, som er tilfredse eller meget tilfredse med sagsbehandlingstiden, udgør i alt 38,4 pct., mens andelen af respondenter, der er utilfredse eller meget utilfredse, udgør 26,7 pct.
Den overordnede tendens i respondenternes besvarelser i forhold til 2017 er uændret, mens der i dette års undersøgelse både ses en lille stigning i andelen af respondenter, som er tilfredse og utilfredse med sagsbehandlingstiden.
Pris
14,7 pct. af respondenterne svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den pris, de typisk betaler, mens 24,1 pct. udtrykker utilfredshed eller meget utilfredshed med prisen. En temmelig stor andel af respondenterne afgiver et neutralt svar på spørgsmålet (27,5 pct.) eller svarer ’ved ikke’ (33,7 pct.). At så stor en del af respondenterne svarer ’ved ikke’ eller afgiver neutralt svar kan være udtryk for, at respondenterne ikke altid er involveret i eller inde over betalingen af udtræk, hvilket også kan læses af uddybningerne til spørgsmålet i undersøgelsens fritekstsvar.
Sammenholdt med undersøgelsen i 2017 er der sket en ændring i respondenternes vurdering i en negativ retning. Andelen af respondenter, der er utilfredse eller meget utilfredse med prisen, er steget fra 6,8 pct. i 2017 til 24,1 pct. i 2020 (en stigning på 17,3 procentpoint). Omvendt er andelen, som er tilfredse eller meget tilfredse med prisen faldet fra 29,1 pct. i 2017 til 14,7 pct. i 2020 (et fald på 14,4 procentpoint).
Kvalitet
Respondenterne erklærer sig overvejende enige (64,0 pct.) i at kvaliteten af dataudtræk er høj, mens blot en meget lille andel på 6,3 pct. er uenige eller meget uenige. Hver femte respondent (20,4 pct.) forholder sig neutralt til spørgsmålet, mens knap hver tiende svarer ’ved ikke’.
Der er dog tale om en lidt mere kritisk vurdering end i 2017.