Det gør en forskel at ville gøre en forskel

Offentligt ansatte begrunder ofte deres jobvalg med, at de vil ”gøre en forskel”. Forskning, der kombinerer spørgeskemaer med registerdata, gør det muligt at undersøge, om lærernes motivation til at bidrage samfundsmæssigt og hjælpe andre mennesker (kaldet public service motivation) faktisk også gør en forskel for elevernes resultater.

Elever, der er blevet undervist af public service motiverede lærere, får bedre karakterer

Dansk og international forskning er i de seneste 10 år blevet mere opmærksom på betydningen af public service motivation, som er betegnelsen for individers orientering mod at levere offentlige ydelser med det formål at gøre godt for andre og for samfundet. Det skal ikke forstås sådan, at forskningen naivt tror på, at offentlig ansatte og andre leverandører af offentlig service er de rene altruister. Det er snarere en reaktion mod New Public Managements antagelse om, at offentligt ansatte er rene egoister. Forskningen forventer altså, at både altruisme og egoistiske hensyn (fx løn) har betydning for, hvordan offentligt ansatte agerer.

Hvis public service motivation skal tages alvorligt, skal det betyde noget for kvaliteten af de offentlige ydelser. Spørgsmålet er med andre ord, om det gør en forskel, når offentligt ansatte er meget orienterede mod at bidrage samfundsmæssigt og gøre en forskel for andre mennesker. Ved at kombinere registerdata og spørgeskemaer har Lotte Bøgh Andersen, Eskil Heinesen og Lene Holm Pedersen gennemført et studie af sammenhængen mellem lærernes public service motivation og elevernes eksamenskarakterer i folkeskolen. Undersøgelsen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem lærernes motivation og de karakterer, eleverne opnår. Denne sammenhæng styrkes, jo længere eleverne er blevet undervist af en lærer med høj public service motivation. Analysemetode, hvor den samme elevs karakterer sammenlignes for forskellige fag (undervist af forskellige lærere med forskellig motivation), kontrollerer på meget sikker vis for elevernes socioøkonomiske baggrund. Resultaterne er i øvrigt ens, når der i stedet kontrolleres statistisk for elevernes baggrund via oplysninger fra de unikt gode danske registre.

Registerdata om elevkarakterer og elevernes socioøkonomiske baggrund giver sikre resultater

Især når man undersøger så socialt ønskværdige begreber som public service motivation er det vigtigt at sammenholde motivationen med objektive mål for de ansattes resultater. De danske registres oplysninger om elevernes karakterer, der via en helt anonymiseret nøgle kan kobles til lærernes motivation, muliggør dette. Hvis man anvender spørgeskemaspørgsmål til at belyse elevernes resultater (fx lærernes vurderinger af deres bidrag til elevernes læring), viser analyserne langt større sammenhænge, end der reelt er, fordi de samme mennesker tenderer til at svare positivt på alle spørgeskemaspørgsmålene. Vi ser også lidt større sammenhænge mellem motivation og karakterer for årskaraktererne (hvor det alene er lærerne, der vurderer eleverne) end for de skriftlige karakterer vurderet ud fra faste kriterier og med ekstern censur. Det er derfor betryggende, at sammenhængen mellem public service motivation og elevresultater er robust uanset målingen af resultaterne. Det gælder fx ikke for sammenhængen mellem lærernes jobtilfredshed og elevernes karakterer, der forsvinder, når vi bruger de mere objektive skriftlige karakterer fra registrene.

Motivation styrker resultaterne i offentlige organisationer

Sammenhængen mellem offentligt ansattes motivation og resultaterne i den offentlige sektor er et vigtigt bidrag til vores viden om offentlig styring. Undersøgelsen er især nyttig for offentlige ledere, fordi de dels kan målrette deres rekruttering efter at ansætte medarbejdere med den type motivation, der hænger positivt sammen med resultaterne, og dels kan gennemføre deres styring og ledelse på måder, der øger de ansattes motivation og dermed forbedrer resultaterne i de offentlige organisationer.

Folkene bag undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, KORA, CBS samt Rockwool Fondens Forskningsenhed. Den er publiceret i Journal of Public Administration Research and Theory samt omtalt i bogen ”Styring og motivation i den offentlige sektor” (udgivet af DJØF forlaget).