Medicinsk behandling af børn med ADHD

Gennemsnitligt sidder der en elev med ADHD i hver skoleklasse. De børn har også betydeligt flere kontakter med sygehusvæsnet, de får i gennemsnit kortere uddannelse, og de har simpelthen lavere levealder. Et studie i de danske registre undersøger effekten af behandlingsmulighederne.

Behandling reducerer hospitalskontakter og ulykker for børn med ADHD

Et relevant spørgsmål er, i hvor høj grad medicinsk behandling kan bedre børnenes situation. Tidligere analyser har vist, at behandling med centralstimulerende lægemidler reducerer de væsentligste symptomer, der forbindes med lidelsen, mens det er mere uklart, om også andre udfald kan påvirkes. Derfor har en forskergruppe ved Aarhus Universitet har undersøgt effekten af medicinsk behandling på antallet af kontakter med sygehusvæsnet og omfanget af ulykker for børn med en ADHD diagnose.

Resultaterne peger på, at medicinsk behandling reducerer antallet af hospitalskontakter og især antallet af ulykker for børn, der har fået en diagnose før det fyldte 10. år. Størrelsen af de estimerede effekterne er betragtelig: Omfanget af ulykker reduceres med op mod 30 % i 10-års alderen og 40 % i 12-års alderen.

Viden om behandlingsmuligheder giver større tryghed

For børn med en ADHD-diagnose er de nye undersøgelser med til at give dem en forventning om færre lidelser og bedre livsforventninger, fordi de med den rette behandling har større chance for at undgå ulykker og sygehusindlæggelse. Ligeledes skaber viden om at behandlingen virker større tryghed for deres forældre, da de får nogle konkrete handlemuligheder, for at gøre livet lettere for deres børn.

For de politiske beslutningstagere giver den nye viden et grundlag for at fastlægge de politiske rammer, der giver størst effekt, for det sundhedsfaglige personale giver det mulighed for at vælge den medicinske behandling, der gavner mest.

Datagrundlag

Analyserne er baseret på kobling af adskillige danske registre: Det Danske Psykiatriske Centrale Forskningsregister, Lægemiddelregisteret, Landspatientregisteret og Det Medicinske Fødselsregister. Analysegrundlagt udgør 4557 børn født i perioden 1990-1999 med en ADHD diagnose før det fyldte 10. år. Disse data gør det f.eks. muligt at sammenligne antallet af ulykker før barnet behandles (4-års alderen) med antallet af ulykker efter barnet behandles (10-års alderen og senere). Denne udvikling i ulykker kan herefter sammenlignes med den tilsvarende udvikling for børn med ADHD, der ikke behandles.

Denne undersøgelse har kun været mulig at lave, fordi de danske befolkningsregistre er så gode. To forhold er særligt vigtige: Selvom ADHD er den mest almindelige psykiatriske diagnose blandt børn, er den stadig relativt sjælden. Men fordi registrene er store, er det stadigt muligt at udtale sig præcist om forhold som effekter af behandling. Desuden er det essentielt, at registrene dækker hele befolkningen. Tilsvarende studier i mange andre lande lider under, at det er svært at indsamle data for sårbare og underprivilegerede grupper – og uden komplette data er det vanskeligt at få korrekte svar på sine analyser.

Folkene bag analyserne

Analyserne er udført af en gruppe forskere ved Aarhus Universitet (Søren Dalsgaard, Preben Bo Mortensen, Helena Skyt Nielsen og Marianne Simonsen) i samarbejde med James Leckman fra Yale University og er bl.a. finansieret via en Sapere Aude DFF-Forskningsleder bevilling. Studierne er publicerede i Journal of Health Economics og Lancet Psychiatry.